KURIOSITETER
Musik får os til at huske fortiden: det er sandt, selv videnskaben siger det endelig
Har du nogensinde lyttet til en sang, måske i fitnesscenteret eller på en bar med venner eller bare derhjemme alene, og pludselig er du blevet ramt af et gammelt minde, som du nu næsten har glemt? Hvis ja, så forstår du virkelig, hvad vi taler om.
Videnskaben kender godt til fænomenet: det kaldes autobiografisk hukommelse fremkaldt af musik, og det er meget mere almindeligt, end det måske ser ud til. Desuden er det også et fænomen, der er relateret til eksterne miljøfaktorer og individets unikke karakter.
Kort sagt påvirker musikken vores hjerne og de kemiske reaktioner i den og får os til at huske gode (oftere) og dårlige (sjældnere) begivenheder fra vores fortid, da musik trods alt altid er til stede i alle øjeblikke af vores liv.
Musik får os til at huske fortiden: det er sandt, selv videnskaben siger det endelig
Har du nogensinde lyttet til en sang, måske i fitnesscenteret eller på baren med venner eller bare hjemme alene, og pludselig er du blevet ramt af et gammelt minde, som du nu næsten har glemt? Hvis ja, så forstår du virkelig, hvad vi taler om. Videnskaben kender fænomenet: det kaldes autobiografisk hukommelse fremkaldt af musik, og det er langt mere almindeligt, end det måske ser ud til. Desuden er det også et fænomen, der er relateret til eksterne miljøfaktorer og individets unikke karakter. Kort sagt påvirker musikken vores hjerne og de kemiske reaktioner i den, hvilket får os til at huske gode (oftere) og dårlige (sjældnere) begivenheder fra vores fortid, da musik trods alt altid er til stede i alle øjeblikke af vores liv.
Musik får os til at huske fortiden
Allerede for mange århundreder siden forstod man den store kraft, som musikken har i forbindelse med hukommelsen. Proust nævner i sine værker sine oplevelser, når han lyttede til musik, og han blev slået af intensiteten af de minder, der gennemsyrede hans sind. Vi har alle haft denne oplevelse mindst én gang, hvad enten det fik os til at smile eller fik tårer i øjnene, når en bestemt sang blev fastholdt i vores hukommelse.
En undersøgelse har nu set nærmere på spørgsmålet
Fænomenet kaldes autobiografisk hukommelse fremkaldt af musik. Kelly Jakubowski , professor i musikpsykologi ved Durham University (England), har skrevet udførligt om det i en dybtgående undersøgelse af emnet, der er offentliggjort på "The Conversation".
Hvad musik får os til at huske
At tale om minder er meget generelt, så det er bedre at sige, at det sker, at en bestemt sang minder os om et øjeblik, en følelse eller endda en bestemt person. Endnu andre gange en bestemt duft eller farve. Det virker også på et biokemisk niveau i hjernen og påvirker også vores følelser og handlinger: Nogle gange irriterer det os, eller det reducerer vores stress, eller det får os til at udføre en bestemt handling, eller det virker endda som et egentligt dopingstof.
Et fænomen, der opstår spontant
Det særlige ved denne effekt af musikken er, at den får os til at huske ting uden den mindste anstrengelse, helt ufrivilligt og uafhængigt af vores kontrol. Det er klart, at et sådant fænomen er meget interessant for neurovidenskabsfolk og psykologer. Tænk på det, når alt kommer til alt: Musik omslutter næsten alle de store øjeblikke i vores liv, såsom fester, bryllupper, begravelser, ceremonier osv. Der skabes derfor en forbindelse, selv om undersøgelsen mere passende taler om omdannelse, mellem noder og hukommelse.
Musik og krop
Et andet vigtigt aspekt af at forstå musikkens kraft er, at dette udtryksmedie involverer kroppen meget mere end andre medier som maleri og skulptur. Når vi lytter til musik, får vi lyst til at bevæge os, til at danse, til at gå amok, hvilket giver musikken meget mere kraft end alle andre former for kunst, selv sammenlignet med selve ordene.
Sammenligning mellem musik og ord
En af de undersøgelser, som forskerne gennemførte, relaterede musik til andre typer "følelsesmæssige lyde" (naturlyde og "følelsesmæssige ord" som f.eks. penge eller tornadoer), der overbragte det samme budskab som musik. Resultaterne var overraskende: Selv om musik og "følelsesmæssige lyde" bærer den samme mængde minder, viser de minder, der formidles af musikken, sig at være lykkeligere. Sagt på en enkel måde: trist musik fremkalder minder med gladere toner end triste "følelsesmæssige lyde".
Musik og andre kunstformer
En anden undersøgelse, udført af de samme forskere, bekræftede et par ting. Først og fremmest musikken er velkendt (jo mere bekendt vi er med en sang, jo flere gange vi har hørt den i tidens løb, jo mere sandsynligt er det, at den bringer minderne frem), men også dens indtrængende karakter. Det betyder, at musik ifølge forskningsresultaterne fremkalder flere og stærkere minder hos os end andre kunstformer som bøger, film og malerier. Det skyldes netop, at musik gennemsyrer hele vores dagligdag, og at det derfor er lettere for hjernen at forbinde sig med disse auditive stimuli end med visuelle.
Situationer er også vigtige
Tænk over det: Når en sang får dig til at huske noget, tænker du normalt ikke på dengang, du var ved at vaske op eller hænge vasketøjet ud. Nej, du vil blive mindet om den tur, der åbnede dit hjerte, den person, der sårede dig, den fest, hvor du mødte din første kærlighed. Det skyldes, at det er vigtigt, i hvilken kontekst du lytter til musik: Du lytter ofte til musik, mens du rejser, er i fitnesscentret eller til en fest med venner. Alle situationer, hvor tankerne kan vandre frit rundt. Og faktisk genoptage kontakten med fortiden.
Kuriositeter
22/06/2024
"Club 27" er et journalistisk udtryk, der henviser til en række sangskrivere og musikere, hovedsageligt med rockbaggrund, som alle døde i en alder af 27 år.
Dette projekt, der er skabt med støtte fra Artificial Intelligence af kunstneren Gil Finkelstein (Instagram-konto @gilfinkelstein), viser, hvordan disse store musikere fra fortiden ville se ud i dag, hvis de ikke alle havde forladt os, mens de stadig var meget unge.
Fra Kurt Cobain til Jim Morrison: Hvordan ville musikstjerner, der døde i en alder af 27, se ud i dag.
Kuriositeter
18/06/2024
Når et band bliver berømt, er det ikke sikkert, at det navn, som alle kender det under, var det første valg i bandets første fase af dets liv.
Faktisk er en af de vigtigste beslutninger for et band, ud over bandmedlemmerne, det navn, der skal bruges. Navnet er den første detalje, der repræsenterer bandet; det skal være imponerende, det skal betyde noget, og det skal forblive i fansenes hjerter og hukommelse.
Mange berømte bands, som nu er blevet historiske, valgte et andet navn i begyndelsen af deres karriere: Her er nogle af de mest berømte eksempler.